Dyrlæge eksamineret hundemassør uddannelse
Er du crazy og elsker hunde og kunne tænke dig at få større viden om dem, så er hundemassør uddannelsen måske lige noget for dig. Som dyrlægeeksamineret hundemassør kan du forbedre hundes livskvalitet og trivsel. På uddannelsen vil du få et indgående kendskab til hundes anatomi og fysiologi, samt lære at massere (hands on), genoptræning i vand, meridianer, ganganalyse, lysterapi, genoptræning til hund med gigt, førstehjælp til hund, journalskrivning, akupressur, kendskab til balancetræning, sygdomslære. Du vil efter uddannelsesforløbet kunne hjælpe mennesket bedste ven
Det kan enten være som:
Wellness-massage, afbalancering af muskelgrupper,
opløsning af muskelspændinger, opstramning af slappe muskler,
klargøring til en sportsbegivenhed, en del af genoptræning.
På uddannelsen vil du lære:
- At massere din egen og andre menneskers hunde.
- At bedømme, hvilken form for massage, og hvornår og hvordan den gives til den enkelte hund.
- At bedømme hundens muskelstatus
- At bedømme bevægelsesmønster.
- At give lettere genoptræning af hunde (svarende til en gigthund)
- At anvende nogle akupressurpunkter, som kan underbygge en massage.
hvordan hunde bevæger sig i vand. - Den grundlæggende anatomi og fysiologi, så du kan følge en hunds reaktioner på forskellige påvirkninger.
Massage af syge hunde skal selvfølgelig altid være i samarbejde med en dyrlæge.
Jeg har gennemført Hundetjek No1s dyrelægeeksamineret hundemassør uddannelse og vil klart anbefale den til andre, som gerne vil have en grundig og dybdegående viden omkring hunden og hvordan vi kan hjælpe dem igennem massage.
Det er ikke en nem uddannelse, men det er lykkedes mig at gennemføre på trods af min permanente hjernerystelse. Hundetjek No1 er også gået langt for at hjælpe mig undervejs, således at det var muligt at sove midt på dagen og få ekstra hjælp til den undervisning jeg missede.
Der er 3 faste undervisere på uddannelsen og de har delt områderne op under sig. Dette er en stor hjælp undervejs i uddannelsen, da der aldrig er tvivl om hvem der styrer hvad.
Og så syntes jeg at det er skønt at deltage i en uddannelse med små hold (vi var 8, hvor der er mulighed for at stille relevante spørgsmål undervejs.
Ca. 1/2 af uddannelsen er selvfølgelig fysisk, dvs. eleverne skal have “fingrene” i hunde, som medbringes hjemmefra og eller bliver stillet til rådighed i det omfang det er nødvendigt. Dette foregår altid under kyndig vejledning, hvilket giver en stor tryghed til start.
Det er absolut ikke en uddannelse som man kan “sjusse” sig igennem. Der skal afleveres opgaver, gennemføres massager, laves gruppearbejde, læses en masse anatomi mm. og afleveres projekter undervejs (så der er også en del hjemmearbejde), men den er helt klart alle pengene værd!
– Pernille E.
Vi forventer, at:
Du er over 24 år, da uddannelsen er tilrettelagt som voksenundervisning, du har haft almen omgang med hunde i længere tid, og at du har kendskab til hundens almene adfærd. Du er indstillet på at bruge en del tid på uddannelsen. Det tager ca. 1 år at følge uddannelsen og udføre både den praktiske del og det teoretiske hjemmearbejde.
Hundemassage er godt fordi:
Hunden får et generelt bedre velvære.
Hundens muskler opvarmes, så der er mindre risiko for, at den får skader under sportsudøvelser (agility, løb eller leg).
Muskler genopbygges efter henfald, som f.eks. lårmuskler på hunde med hofteledsdysplasi.
Muskler kan genoptrænes efter operationer, f.eks. discusprolaps eller ledoperationer.
Hunden afstresses.
Hunden får bedre blodcirkulation og bedre udskillelse af affaldsstoffer, der skabes en bedre kontakt mellem menneske og hund.
Uddannelsen er sammensat af:
- Massage af hunde, anatomi og fysiologi
- Bedømmelse af bevægelser, ganganalyse, udstrækning
- Muskellære, genoptræning i water walker, genoptræning til gigt hunde
- Kendskab til balancetræning
- Meridianlære, akupressur, lysterapi
- Førstehjælp til hund
Undervisningen er tilrettelagt med 10 moduler. Hvert modul er på 20 timer. Modulerne starter en halv dag på 4 timer og fortsætter de følgende hele to dage.
Desuden kommer eksamen, som foregår over 2 dage.
Undervisningen vil veksle imellem teori og praktik – dog vil der i starten blive en del teori. Man må ligeledes påregne både teoretisk og praktisk hjemmearbejde fra gang til gang.
For at deltage på uddannelsen
Du har en interesse og passion for hunde og katte, og lysten til at lære.
Der er en del timer forbundet med uddannelsen, så du skal være indstillet på at der også er er en del timers hjemmearbejde i form af massage på dine øvehunde, oplæsning til de enkelte moduler og opgaver som er udarbejdet, så du kan bruge af dem efter endt uddannelse.
De fleste på denne uddannelse har fuldtidsarbejde og laver hjemmearbejdet i deres fritid. Du skal være opmærksom på at der skal arbejdes igennem hele studiet.
Vores forventninger til dig som studerende
Engageret og du skal kunne arbejde struktureret med dit studie, så du får afleveret dine opgaver/journaler til tiden. Arbejde selvstændigt og have lysten og viljen til at lære.
Du skal kunne deltage aktivt i undervisningen.
Uddannelsen kan til tider være krævende, men til gengæld vil du være godt klædt på, når du har gennemført hele uddannelsen.
Test, hjemmearbejde og eksamen
Undervejs får du udleveret test i det enkelte materiale du har skule læse op til det enkelte modul.
Eksamen består af følgende
- En praktisk prøve.
- En skriftlig eksamen i anatomi, fysiologi og meridianlære.
- En mundtlig eksamen, hvor du er sammen med os og censor.
For at gå til eksamen skal følgende være gjort færdigt
- Du skal have deltaget i samtlige moduler.
- Afleveret alle dine opgaver og journaler på dine modulhunde.
- Et praktisk projekt.
Der vil være en lukkede facebookgruppe hvor sparring med dine medstuderende og os underviser.
Undervisere på uddannelsen: Marie-Louise Scharling, Maj-Britt Hansen, Marianne Olesen.
Underviserne på uddannelsen er professionelle og faglærte inden for det fag, de underviser i. Undervisningen er obligatorisk for at kunne deltage i eksamen.
Undervisning foregår i kursus lokalerne på Marielundvej 32 C 1 sal, 2730 Herlev
Der er tre betalingsmuligheder på uddannelsen:
- Hvert modul kr. 3.700,- (37.000,-). Betaling sker 8 dage før modul start.
- Betaling over 3 gange kr. 11.350,- (34.050,-). Betaling sker før modul 1 – 4 – 7.
- Betal hele uddannelsen på én gang. Kr. 32.000,-
Husk at læse priser og vilkår.
Ønsker du at tilmelde dig, skal du udfylde tilmeldings blanketten og sende den til info@hundetjek.dk samt betale tilmeldings gebyr på 1200,- kr.
Ved framelding senest 5 måneder før kursus start tilbagebetales 500,- kr. af tilmeldingsgebyret.
Nyt Hold start den 24 Januar 2025.
Modulerne er: fredag kl. 17 – 21, lørdag og søndag kl. 9 – 17.
- Modul 1: 24 – 25 – 26 januar 2025
- Modul 2: 28 februar – 1 – 2 marts 2025
- Modul 3: 4 – 5 – 6 april 2025
- Modul 4: 10 – 11 maj 2025
- Modul 5: 21 – 22 juni 2025
- Modul 6: 23 – 24 august 2025
- Modul 7: 27 – 28 september 2025
- Modul 8: 25 – 26 oktober 2025
- Modul 9: 29 – 30 november 2025
- Modul 10: 10 – 11 januar 2026
- Eksamen: 28 februar – 1 marts 2026
Har du spørgsmål til uddannelsen er du velkommen til at kontakte os på:
Mail: info@hundetjek.dk
Tlf.: 31265290
Uddannelsen foregår i Hundetjek.dk – Marielundvej 32C 1 sal – 2730 Herlev
Der er oprettet en forening af eksaminerede hundemassører.
Foreningens hjemmeside er www.hundemassor.dk
Gentagelse af moduler og reeksamen
Hvis der er plads, på et senere hold, end det man er tilmeldt, kan man gentage et modul til ½ pris.
Ligeledes hvis man har været fraværende fra sit oprindelige hold.
Hvis du har brug for at tage hele eller dele af eksamen på et andet tidspunkt, end det som du er tilmeldt, så er priserne:
- Den skriftlige del af eksamen – på et andet tidspunkt: 1500,- kr.
- Den mundtlige del af eksamen – på et andet tidspunkt: 2000,- kr.
Spotprøven – på et andet tidspunkt: ikke muligt.
Hundetjek no 1 hundemassør 2025