Massage

Massagebehandling

Massagebehandling:
Massage er en meget gammel behandlingsmetode, hvor man ved hjælp af hænderne mekanisk bearbejder muskulaturen. Det kan bruges til stort set alle hunde, men der er visse grupper, der vil have større gavn af massagen end andre. F.eks. kan nævnes, den gamle gigthund, der har svært ved at komme ud af kurven om morgenen eller hunden, der har pådraget sig en overbelastningsskade, det kan være agilityhunden. Familiehunden som blot skal forkæles med velvære. Brugshunde, der arbejder hårdt, har brug for massage, for bedre at kunne restituere sig efter arbejde, og minimere skadesrisikoen.

Massage har effekt ved:
Genoptræning efter operation eller muskelskade.
Forebygger og minimerer træningsskader.
Velvære og livskvalitet.
Immunforsvaret styrkes.
Stressede og urolige hunde.
Muskelspændinger.
Ømhed efter træning.
Blodcirkulationen.
Smerte, stivhed, muskelkramper.
Gigt, hofteledsdysplasi.

Hvordan ved man når ens hund trænger til massage?
Fysiske tegn på muskelspændinger kan være, at dyret halter, er lidt stiv i benene efter at have ligget, ikke vil berøres, ikke vil hoppe op, gå på trapper eller arbejde, som den plejer.
Spændinger medfører ofte smerter, hvilket også kan vise sig som aggressivitet, depression, nervøsitet eller mindre appetit.

Tilfælde, hvor der skal udvises forsigtighed:
Når hunden er ekstremt spændt.
I den senere del af drægtigheden.
Ved hjertesygdomme.
Når hunden har epilepsi.
Ødemer, der er opstået i forbindelse med akutte skader eller inflammationer.
Ved hudsygdomme med skrøbelig eller skadet hud.
Ved eksem og hudirritationer.
Hvalpe, der vokser

Samarbejdet med dyrlægen:
En hundemassør er aldrig en erstatning for en dyrlæge. Hundemassøren behandler raske hunde. Fejler hunden noget eller skal den genoptrænes, foregår dette i samarbejde med hundens dyrlæge. Du kan altid forhøre dig hos din dyrlæge, hvis du er i tvivl om, om din hund må få hundemassage.

Er du i tvivl om hundemassage er noget for din hund?
Fordelene ved hundemassage er mange! Og det er grunden til at jeg så selvsikkert kan skrive at hundemassage helt bestemt også er noget for din hund! Regelmæssig hundemassage kan bidrage ved at styrke din hunds muskulatur og give større fleksibilitet. Herunder vil massage kunne løse muskelrelaterede problemer eller skader.
Er du meget aktiv med din hund? går du på jagt, dyrker agility, træner lydighed eller bare er aktiv på et højt plan. Så vil hundemassage være genialt til din hund, det øger kroppens restitution og forbedrer din hunds ydeevne.
Fysiologisk har hundemassage en række fordele – vigtigst af alt er at massage øger blodcirkulationen og giver en forbedret lymfegennemstrømning. Det giver kroppen mulighed for bedre at kunne rense for affaldsstoffer, så de ikke ophobes i musklerne. Vær at nævne er at den forbedrede blodcirkulation også sikrer at næring og ilt kommer rundt til organerne.

Som hundemassør kan jeg forbedre din hunds liv.

Vi holder ferielukket i uge 29 og 30

Fra d. 17/7 til og med d. 1/8

Der er stadig mulighed for at afgive ordre på vores hjemmeside
Ordre afsendes 1 gang ugentligt